Flere studier har over årene vist, at trafikstøjen kan påvirke helbredet og i sidste ende koste liv. Alligevel er der ikke sket den store ændring i bekæmpelsen af trafikstøj i Aarhus Kommune, hvor hver tredje bolig er belastet over Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel

Af Sebastian Würtz Bonde og Benjamin Nielsen Hald

Det er en varm sommermorgen i Højbjerg. 72-årige Victoria Trolle-Millbrath sidder i stuen og drikker sin morgenkaffe, mens bilerne suser forbi udenfor. Hvis det ikke havde været for larmen fra bilerne, havde Victoria siddet udenfor og nydt sin morgenkaffe på sin altan. Alle vinduer og døre er lukket, så støjen bliver holdt på et minimum.

”Hvis det stod til mig, så, sådan en dag som i dag, skulle alle vinduer og døre stå åbne i hele hytten, og det kan man ikke, for så kan man ikke være her. Desværre, for jeg elsker frisk luft. En gang imellem er det en pestilens, at vi skal have den dør lukket hele tiden,” fortæller Victoria.

Da Victoria flyttede ind i lejligheden i 1999, var området præget af natur og fugleliv. I dag er det meste blevet fjernet for at gøre plads til en vejstrækning, og fuglene er væk. Larmen fra bilerne ligger på et niveau mellem 65 og 70 decibel, hvilket generer Victoria og hendes mand i en grad, hvor de knap nok kan snakke sammen.

”Hvis vi skal tale sammen, og det skal være en dybere samtale, hvor man skal have detaljer med, så er vi nødt til at gå ud i køkkenet og sætte os, for det er ikke altid, at vi kan sidde inde i stuen.”

Hver tredje bolig er belastet

I Aarhus Kommune er der, ifølge de seneste tal fra 2015, 48.000 boliger, der har et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel. Det svarer til næsten hver tredje bolig i kommunen. I 2013 lavede man den første støjhandlingsplan for at bekæmpe problemet, og den seneste rapport er fra 2018. I tiden mellem rapporterne er de værst belastet boliger faldet med en tredjedel, men samlet set er der ikke sket det store fald i boliger, der overskrider grænsen på 58 decibel.

”Det har været en bevidst prioritering, at man lægger ny asfaltbelægning, der hvor det har den største effekt og støjer mest,” fortæller Birte Nielsen, trafikplanlægger og ansvarlig for støjområdet i Aarhus Kommune.

Prioriteringen skyldes til dels, at der ikke har været øremærket penge til bekæmpelse af problemet, så man har måtte tage penge fra andre puljer til fx støjreducerende asfalt. Derfor har man ifølge støjhandlingsplanen været nødt til at arbejde med princippet om mest mulig effekt pr. investeret krone. Det seneste budgetforlig fra Aarhus Byråd viser, at der samlet set i 2022 og 2023 vil blive sat ti mio. kr. af til støjpuljer.

Befolkningen og trafikken i Aarhus vokser år for år, så det har været svært at få nedbragt det samlede antal af støjbelastede boliger, da trafikstøjen er den primære kilde for støj i hverdagen.

”Hvis man ser overordnet på støj, så er det trafikstøjen, der er helt dominerende over alle andre støjkilder,” fortæller Allan Jensen, seniorspecialist i akustik og støj hos Rambøll.

Allan Jensen fortæller også, at man efter hans overbevisning ikke gør nok i forhold til at bekæmpe trafikstøjen, da det går ud over livskvaliteten for borgerne.

“Vi har oplevet i de senere år, at der er en stigende opmærksomhed på trafikstøj fra politikere, medier og befolkning. Der sker selvfølgelig nogle tiltag for at begrænse trafikstøjen, men i forhold til hvor mange, det berører, så kunne man med rimelighed sige, at man bør gøre mere. Det kræver politiske handling, at man er indstillet på at bruge nogle penge på at bekæmpe trafikstøj i kommunerne.”

Helbredsmæssige konsekvenser

Miljøstyrelsen har fastsat en grænseværdi på 58 decibel for trafikstøj. Grænsen er sat, da man ved, at det kan være skadeligt for helbredet, hvis man er udsat for støj over 58 decibel over en længerevarende periode.

”Vi ved, at trafikstøj øger risikoen for at få en blodprop i hjertet. Studierne viser, at en stigning på ca. ti decibel i trafikstøj giver en otte procents forøget risiko for at få en blodprop i hjertet. Baseret på mine egne studier, har jeg fundet frem til, at der er omkring 300 personer i Danmark om året, der får en blodprop i hjertet som følge af trafikstøj,” fortæller Mette Sørensen, der er støjforsker for Kræftens Bekæmpelse og RUC.

Men hvad er det, der er så farligt ved trafikstøj, at det kan give en blodprop? Ifølge Mette Sørensen handler det om to ting.

”Hvis man er udsat for trafikstøj om dagen, så kan det stresse og genere en i sin kommunikation. Og hvad vi tror, der er endnu mere vigtig, er nattestøjen. Er man udsat for trafikstøj om natten, så forstyrrer det ens nattesøvn. Vi ved fra en række søvnstudier, at det at sove dårligt øger risikoen for en række sygdomme.”

Derudover er der studier, der peger på, at trafikstøj kan give blandt andet øget risiko for slagtilfælde, diabetes og brystkræft. WHO har derfor udnævnt trafikstøj til det andenstørste miljømæssige problem for mennesker i EU, kun overgået af luftforurening.

“Lokalsenderne”

Trafikstøjen er taget til op ad dagen. Biler, busser og lastbiler toner frem i det fjerne og passerer Victoria Trolle-Millbraths lejlighed og efterlader en støj, der gennemsnitligt svarer til, at en håndmixer er tændt på sit maksimum.

Indenfor forsøger Victoria at koncentrere sig om at se fjernsyn. Til trods for at hun nu har forsøgt på at abstrahere fra trafikstøjen i flere timer, kan det være svært at undgå at bemærke larmen.

Det skyldes, at Victorias lejlighed er placeret inde i hjørnet op af to facader, der i fællesskab trækker lyden ind til sig som en tragt, hvorfra lyden rammer Victorias altan, stue og soveværelse.

Victoria læner sig frem efter fjernbetjeningen og slukker fjernsynet. Hun må indse, at hun er blevet for ukoncentreret, da støjniveauet udenfor er noget, der påvirker hende.

“Jeg synes, at støjen er ubehagelig, og jeg har svært ved at klare, at der er for meget støj omkring mig. Det er så stort et problem for mig, at når det er helt galt, så tager jeg ‘lokalsenderne’ ud, fordi det lægger en dæmper på støjen,” siger hun og tager begge sine høreapparater ud.

Intet “quick-fix”

At komme trafikstøjen helt til livs i Aarhus Kommune kan have lange udsigter. Dette skyldes, at det er meget svært at dæmpe trafikstøjen. Hvis man skal komme trafikstøj til livs, skal man ind og arbejde med selve støjkilden, der i dette tilfælde er bildæk, vejbelægning og motor. Dette fortæller Rasmus Skov, der er specialist i akustik, støj og vibration hos FORCE Technology.

“Der er ikke noget ‘quick-fix’, der fjerner trafikstøjen, så man skal kombinere alle de redskaber, man har til rådighed,” siger han.

Birte Nielsen, der er trafikplanlægger og ansvarlig for støjområdet i Aarhus Kommune, fortæller, at man i kommunen har arbejdet mest med at lægge ny støjreducerende vejbelægning, når den nuværende skal skiftes.

Ifølge kommunens støjhandlingsplan vil ny støjreducerende belægning på vejene højst give en reduktion på op til fire decibel. Dette er så lavt, at det ikke er noget, som det menneskelige øre kan opfange, fortæller Anthrundur Gisladottir, civilingeniør og Ph.d.-studerende.

“Skifter man asfalten, så betyder det ikke så meget for din oplevelse. Måske, hvis du er belastet i lang tid, har det noget at sige, men det er ikke, så du rigtigt kan høre forskel. Så hvis man virkelig skal bekæmpe det, så skal man tænke større,” siger hun.

Hvis man netop skal tænke større, så kan man starte med at se på facadeisoleringen og særligt vinduerne ifølge specialist i akustisk, Allan Jensen. Man kan således opnå en reduktion på helt op til 40 decibel ved at støjisolere boliger, hvilket kan være med til at forbedre nattesøvnen og øge livskvaliteten.

Politiske ambitioner

I Aarhus Kommune har man allerede i stor udstrækning lydisoleret boliger, så det indendørs støjniveau overholder den vejledende grænseværdi.

“En stor del af de boliger, der har et højt støjniveau på facaden, har et fint indendørs støjniveau, fordi man har gjort noget ved facaden på de ejendomme,” siger Birte Nielsen, trafikplanlægger og ansvarlig for støjområdet i Aarhus Kommune.

Derudover kan en løsning også findes i, at teknologien kun bliver bedre med tiden i forhold til udviklingen på elbiler, dæk og asfalt, påpeger Birte Nielsen.

En ting er, at man ikke har motorstøj fra en elbil, men støjen mellem dæk og vejbane forbliver den samme, om der er tale om en el-, benzin- eller dieselbil. Det skyldes, at ved en fart over 30-40 km/t er det dækstøjen, der overdøver motorstøjen. Det beskriver en hvidbog om trafikstøj lavet i et samarbejde mellem Gate 21, Rambøll, FORCE Technology og Kræftens Bekæmpelse.

Almaz Mengesha (V), der er medlem af Aarhus Byråd og Teknisk Udvalg, tror på, at man kan gøre mere fra Aarhus Kommunes side i forhold til at bekæmpe trafikstøjen. Nogle af de løsninger, som hun mener, at man i Aarhus Kommune skal fokusere på, er at få flere elbiler samt mere natur ind i byen, foruden at benytte sig af bedre støjreducerende asfalt, end man kan lave i dag.

“Jeg tror i virkeligheden, vi skal vinkle anderledes. Vi skal lære at tænke støj ind på en anden måde i forhold til den her nye dagsorden, vi har. Vi skal ikke bare bygge støjvolde og grimme støjværn, som ikke gør noget godt inde i byrummet, men tænke mere æstetiske former for støjværn,” siger hun.

Set fra et støjreducerende perspektiv er Birte Nielsen dog skeptisk overfor Almaz Mengeshas forslag med at få naturen ind i kommunens byer, da man ikke kan måle en støjreducerende effekt. Dog medgiver Birte Nielsen, at naturen vil kunne have en psykologisk effekt.

De seneste år har man i Aarhus Kommune arbejdet på at få bilerne ud af centrum og erstatte bilerne med kollektiv trafik, cyklister og folk på gåben, da det kan være med til at reducere støjen. Denne udvikling er dog ikke noget, som Almaz Mengesha bakker op om.

“Jeg vil modarbejde, at man får bilerne helt ud af centrum, fordi jeg mener, at vi både kan opnå klimavenlighed, støjreduktion og øget vækst. Jeg tror på, at vi kan opnå det hele ved at tænke i intelligente løsninger,” siger hun.

I ly for støjen

Når trafikstøjen bliver for meget, som tilfældet er i dag, så har Victoria sin egen løsning på støjproblemet. Hun søger ly i sin kælder, hvor hun kan sidde mellem sine symaskiner, stof og garn. Herfra kan trafikstøjen ikke nå hende, og Victoria kan få lov til at få et øjebliks fred og ro.

“Hvis jeg er meget generet i lejligheden, så har jeg et værksted i kælderen, hvor jeg går ned og sætter mig. Men det gør jeg kun de dage, hvor min mand er inde og passe sit arbejde i byen. Jeg kan jo ikke rigtig være bekendt at gå fra ham. Han gider nu heller ikke skulle derned – også selvom jeg har en kaffemaskine.“

Her kan du selv se, hvor meget trafikstøj din bolig er udsat for.